Der er et godt tilbud til dig under Aktuelt

Klik her og se noget fra facebook om Sabitri og børnene

Nyt om Sabitris børnehjem :

Beretning fra ung, mandlig frivillig efter 2 mdrs. ophold i huset.

Den sidste tid på børnehjemmet var rigtig dejlig. Alt gik stille og roligt for sig og vi afholdt en lille afskedsceremoni tirsdag aften. 
I den sidste tid var børnene meget optaget af deres eksaminer og de fleste af dem ville helst studere selv (hvilket jeg selv finder meget forståeligt). Vi oplevede dog at være forsøgskaniner for Kobita, der skulle øve sig i at måle blodtryk hos forskellige folk - en rigtig sjov oplevelse.

Studieværelset var stadig under opbygning da vi forlod huset, men der var sat tag på og der manglede kun glas til vinduerne.

Det er svært at beskrive opholdet kort, for der har virkelig været mange gode indtryk og oplevelser.
Huset og familien er en meget levende og kærlig familie. Det mærkes tydeligt, at de er taknemmelige for den tilværelse, de har fået og stadig tilegner sig. For en ung mand som jeg selv, der fornylig færdiggjorde en ungdomsuddannelse, STX, er det en stor oplevelse at se, hvordan børnene i hjemmet studerer hårdt for at opnå gode resultater - ikke kun i skolen, men for resten af livet.

 Jeg har oplevet, hvordan en søskendeflok på ikke mindre end 18 børn klarer sig - drenge og piger imellem. Jeg har oplevet at det ikke er vanskeligt at være lille- såvel som stor, fordi der altid er en hjælpende hånd og i det store hele et godt sammenhold og familieånd. Selv kommer jeg fra en meget splittet familie og delte familieforhold, hvilket påvirkede min oplevelse af familien i en meget positiv retning - at så forskellige individer, størrelser og autoriteter kan fungere sammen i et flow jeg kun har turdet drømme om. 
Vi blev efterhånden lukket mere og mere ind i familien, hvilket tydeligt kunne mærkes fra børnenes interesse i, hvordan man havde det, hvad man foretog sig.

 Snart efter vores ankomst, ja faktisk en af de første morgener, blev vi kaldt op på taget, hvor børnene fortalte os, imens de arbejdede med rensning af vandtanken, om deres daglige pligter og gøremål. Dette billede blev hyppigere, og snart fulgte vi med dem omkring i byen, hvor de løb aerinder for familien. 
I hjemmet bliver man budt hjerteligt velkommen, og der mangler ikke noget (med mindre man er rigtig kræsen). Der bliver taget hånd om de ønsker man måtte have, og de værtsætter bidrag fra hjertet eller hånden.

 Jeg følte en frihed til at være mig selv og byde ind med min person, erfaringer og forslag. Jeg byggede, under mit ophold et Backgammonspil i træ, som de tog rigtig godt imod, men også almindelig snak omkring Danmark og kontrasterne imellem Nepal og Danmark var noget, de var glade for at høre om.

Alt i alt en vidunderlig oplevelse 

mvh.

Marco Byskov

SÅ TAGER VI HUL PÅ UDDANNELSESFONDEN!

 

Kavita, en pige på 16 år, der har boet hos Sabitri i mange år, har nu
påbegyndt uddannelsen til sygeplejerske.

Hun bor stadig hos Sabitri; men uddannelsen koster ca. 13.000 kroner pr. år
i 3 år. Vi har sendt pengene fra uddannelsesfonden til det første år.

Kavita skriver: (se evt. oversættelsen nedenfor)

 

dear baje

  nameste its me kabita. first of all thank you very much for support me, i
am very happy .

after finishing S.L.C , my sister Nimu gave me idea to join nursing
preparation classes. then i went class for 3 months.

now i joined staff nurse course , this course is 3 years after completing
course  and pass out i will take license from nursing council

Nepal government.

 

then i will do job, i like to do job 5 years and support to my mother and
family financially like brother ruben. after 5 years i will like

to go abroad for studying bachelor nursing (B.N) because B.N course help to
develop my career in nursing field.  after finished my

career i will like to support poor and helpless children  in our society.

 

i will try my best in nursing study.

 

 

at last again thank you very much for providing me a great opportunity to
fulfill my dream. i also thankful to all kind persons

who belongs to raise" Sabitri Education Fund" from the inner core of my
heart.

 

my best wishes always with my dear baje and give my best regards to all kind
persons who support us.

 

thank you.

with love kabita.

 

På dansk:

Kære bedstefar. (Det kalder alle I Nepal mig. Det betyder også gamle mand)

Hej. Det er mig Kavita. Allerførst mange tak fordi I hjælper mig. Det er jeg
meget glad for.

Efter at have bestået afsluttende eksamen fra 10. klasse, gav Nimu (Sabitris
datter) mig ideen til at deltage i et 3-måneders forberedelseskursus i
sygepleje. Det gjorde jeg og nu deltager jeg i uddannelsen til 'rigtig'
sygeplejerske. Det tager 3 år og slutter med, at jeg får bevis fra
regeringen som sygeplejerske.

Så vil jeg arbejde i 5 år og tjene penge til at støtte min mor (Sabitri) og
familien (de andre plejebørn) ligesom Ruben (den unge mand, som arbejder i
et indenrigsflyselskab og hjælper Sabitri med både penge og arbejde )

Efter de 5 år vil jeg gerne udenlands og tage bachelorgrad i sygepleje,
fordi det vil gøre mig dygtigere til mit arbejde som sygeplejerske.

Derefter vil jeg hjælpe fattige og hjælpeløse børn i vort samfund.

Jeg skal gøre mit bedste gennem studiet. Jeg takker også dem, der har
bidraget til uddannelsesfonden af hele mit hjerte.

Til sidst, igen tak for at I giver mig en stor mulighed for at opfylde min
drøm.

Mine bedste ønsker og tak til Baje og alle, der hjælper os.

TAK, Kavita.

 

August 2011

Maren og Kathrine har sendt følgende fra deres ophold hos Sabitri:

Kaere Boerge

Hermed en hilsen fra boernehjemmet i Kusunti.
Vi er netop ankommet til boernehjemmet endnu engang, for lige at hilse, og tilbringe vores sidste dage i Nepal sammen med de vidunderlige boern.Vi har netop tilbragt et par dage i Pokhara hos et vennepar af Sabitri, Nilu og Karna Gurung. Vi havde nogle spaendende snakke med dem, og isaer Nilu, konen, foelger meget med i hvordan det gaar med boernehjemmet.Ellers kan vi fortaelle dig at Nilu fortalte os at Sabitri er lidt i oekonomiske vanskeligheder. Vi ved ikke hvor slemt det er, men det handler om at hun ikke helt har raad til at sende boernene paa privatskole. Nilu mente at det ville vaere bedre at sende dem i en offentlig skole, og saa gemme de penge der blev sparet derved, og bruge dem paa uniformer, diverse skoleudstyr og evt. en privatlaerer hvis den offentlige skoles niveau ikke er godt nok. Dertil foreslog vi selv at det kunne vaere en mulighed at bruge de frivillige danskere som ekstrahjaelp med skolelektierne. Faktisk var vi ret overraskede over, Kathrine og jeg, at boernene ikke havde brug for vores hjaelp med lektierne. Vi ville meget gerne hjaelpe dem, evt ogsaa med ekstrating saa de kunne blive bedre, men lejligheden syntes ikke rigtig at vaere der.
En lille opdatering om boernehjemmet -
De har malet det hidtidige lektielaesningsrum, og har lavet det til en slags opholdsstue. Imens er de ved at arrangere lektielaesningsrum oeverst oppe paa taget. Der mangler stadig at blive gjort noget arbejde, isaer fordi taget ikke er faerdigt. Stort set alle deres stegegryder er braendt sorte.Vi koebte nogle staalsvampe hvilket hjalp lidt, men det er lidt haabloest.Ellers har vi lagt maerke til at flere af deres vandhaner er utaette, blandt andet paa gaestevaerelset og paa toilettet ovenpaa, paa foerste. Desuden har der vaeret problemer med en af hanerne i koekkenet, som har brummet meget som om roerene er ved at springe. Vi ved dog ikke om de har ordnet dette.Ellers har vi taenkt paa om det kunne vaere en god investering at koebe et koeleskab til dem? Det tager maaske nok stroem, men det ville maaske vaere
sundere med nogle af madvarene som koed, maelk og groentsager? Det er ihvertfald en ide. Ellers kan vi se at de har faet to nye madrasser paa gaestevarelset.
Kavita har bestaaet sin adgangsgivende eksamen til collage, saa der starter hun i det kommende skoleaar.
Ellers vil vi bare sige at vi virkelig har nydt vores tid her. Alle har vaeret saa soede og gaestfri. Boernene har vaeret saa dejlige og velkommende. Vi har hygget os rigtig meget med dem, og har efterhaanden laert dem rigtig meget at kende. Det er helt sikkert en god ide at sende frivillige herned, og vi vil helt klart foreslaa andre at tage afsted.

         Mausam                 Sumnima                  Sithal                         Mamta                        Dipesh                   Binod                         Fung

Uddrag af Agnethes blog:

 Juli 2010

Boernehjemmet er helt fantastisk. Der bor 18 boern i alderen 8 til 15 aar,
og det er rigtig fedt at faa lov til at opleve landet som det virkelig er.
Det ligger i udkanten af Kathmandu, saa jeg ser ikke andre hvide mennesker
end de tre danske piger som jeg er saa heldig at have faaet selskab af
derude. Og det er faktisk rigtig fedt! En dag sad jeg i vejkanten og
ventede, og en gammel gammel mand stillede sig 3 meter fra mig og kiggede et
oejeblik, hvorefter han kom hen i en meters afstand og bare stod og
betragtede. Som om han aldrig havde set en hvis foer, hehe. Han reagerede
ikke paa noget hej eller noget, stod bare og kiggede. :)

 

Boernene paa hjemmet har det rigtig godt, hvilket er en overraskelse for
mig. Jeg havde nok forberedt mig paa at se boern med fluer i oejenkrogene og
opspilede maver pga underernaering, men det var naesten det modsatte syn der
moedte mig. Boernene er velklaedte, godt opdraget, gaar i rigtig gode
private skoler og faar nok at spise. Selvfoelgelig er det ikke europaeiske
standarder, men de har det godt.

Hjemmet faar kaempe stoette fra en dansker, og det er nok ogsaa mest det der
holder det oppe, for naar jeg snakker med folk paa andre boernehjem lyder de
meget mere fattige.

I starten havde jeg ondt af de her boern fordi de boede paa boernehjem, og
det er ogsaa nogle grimme fortider de har. En af pigerne blev fundet i
vejkanten en maaned gammel, hvorefter en gammel dame bragte hende til
boernehjemmet, og rigtig mange af de andre er kommet der i en senere alder,
fx fordi faren doede, og i Nepal er det normalt at naar moren gifter sig med
en ny mand, accepterer han ikke boern fra tidligere aegteskaber, og saa er
det altsaa bare ud af vagten med de boern. Det er rigtig haardt at taenke
paa naar man laerer boernene at kende, og synes at de bare er rigtig dejlige
og kaerlige. Hvordan man bare kan efterlade dem, undres man over..

Men ser man rundt i bybilledet hvor limsniffende foraeldreloese boern ligger
i bunker og sover om dagen, fordi det er for koldt at sove om natten. Naar
man sammenligner dem med boernene paa hjemmet, er det saa tydeligt at se
forskel paa hvilke chancer de har i livet rent oekonomisk. "Vores" boern
droemmer om at bliver pilot, laege osv, og haenger virkelig i med skolen,
mens jeg har svaert ved at se hvordan tiggende boern kan komme ud af det.
Nogle gange lemlaestes boern med vilje, for saa "tjener" de mere som
tiggere. Grusomt.

Det er ogsaa den del af Nepal der kan vaere haard at opleve. Paa den anden
side er det jo ogsaa en af de ting der goer oplevelsen meget stoerre, for
jeg maa indroemme at jeg er blevet overrasket over hvor KAEMPE en oplevelse
det her er

Fra Charlotte og Signes blog:


Marts 2010:

 

Namastee, som vi jo siger her I Nepal

 

Saa blev det tid til afsked paa boernehjemmet, hvilket var sorgerligt. Dog
med den troest, at vi skal se dem igen, for vi er blevet inviteret til at
komme inden vi rejser fra landet og fejre, at deres eksamen er over. Den
sidste dag i gaar var hyggelig og afslappende. Vi koebte karameller til dem,
som de fik efter faellesbillede. Om aftenen var vi paa pigernes vaerelse,
hvor vi hyggede og tog billeder og film. Og saa fik vi gave af dem.
Haandlavede avistasker, som de ogsaa laver og sender til Dk, hvor de
saelges. Derudover havde de ogsaa koebt en grinende buddha til os, som giver
lykke. De var bare super soede og skulle alle give os gaven og var meget
spaendte over det. Det var meget roerende.
Da vi i morges sagde farvel gav vi haandtryk til alle. Maerkeligt at man
ikke bruger knus, som vi ville have gjort I Dk ogsaa fordi boernene normalt
gerne krammer os. Men vi sagde farvel, da de tog til skole og tog selv
afsted kl. elleve, hvor vi fulgtes med Nimu (moderens datter) ind til
Thamel, fordi hun skulle hente nogle nye frivillige. I fredags kom der ogsaa
2 andre og i dag 4 mere frivillige paa boernehjemmet. Mange der lige
pludselig kommer, men det er godt, for saa faar de masser af penge og
boernene har mange at lege med, naar de nu har ferie. Set fra en lidt
egoistisk synsvinkel er det meget fedt at have vaeret de foerste
volunteers.. Vi har virkelig ogsaa paa fornemmelsen, at de har vaeret rigtig
glade for os.

 Fra Charlotte og Signes blog

NB: Jeg har, sammen med Nepalgruppen i SuG (Seniorer uden Grænser)
protesteret kraftigt mod, at de modtager 6 frivillige på én gang. Det bliver
børnene bare forvirrede af og de frivillige kan ikke komme til at lave noget
fornuftigt.

 
Børge.

Februar 2010:

 

Nu er det vist blevet tid til en lidt mere fyldig opdatering. Maa se, hvor
meget vi kan naa, inden stroemmen gaar i Patan om tyve min.
Vi har nu vaeret 1,5 uge paa boernehjemmet, og det er super hyggeligt. Der
er 18 boern, og de lever som en stor familie. Grundlaeggeren af det er en
dame, som vi ikke har moedt endnu. Hun er paa noget ferie. Den daglige
ledelse staar hun for, samt hendes soen, som bor der med sin kone og to
boern, Konen hjaelper mest. Han har arbejde ved siden af. Derudover ogsaa en
datter, som bor i et hus ved siden af. Ligeledes er der deres kusine, som
har mistet sine foraeldre, og saa er den sidste en ca 23-aarig pige, som
selv har boet paa boernehjemmet, og hun bor der med sine to boern. De er
alle meget soede, men de voksne kan ikke meget engelsk. Kun en af dem samt
en paa ca 25, som bor der og som ogsaa selv har boet paa boernehjemmet.
Vi har vores eget vaerelse. Det er normalt guest room, men til daglig sover
nogle af pigerne der. Ellers sover boernene paa to sovesale, og de deler tit
senge. Vi kunne ikke sove saadan.
Af mad faar vi en maaaaasse ris. Vi spiser lige inden de tager i skole ved
9-10 tiden, og saa faar man en snack, naar de kommer hjem. Det kan typisk
vaere saadan noget toert noget. Foeles lidt som at spise toert havregryn.
Smager ikke grimt. Bare underligt. Til aftensmad er der igen ris, lidt
groentsager og en boennesuppe.
Om eftermiddagen og aftenen laver vi lektier med boernene. Det er meget
udenadslaere, og de laerer ikke rigtigt selv at raessonere sig frem til
svarene.. desvaerre. Ellers leger vi meget selvskabslege, saasom
booggieboggie og klappelege. Ligeledes spiller vi meget en leg, der hedder
coperty. Skulle vaere noget national-noget, og det er meget sjovt.
Vi bliver meget behandlet som gaester. Faar allenaadgst lov til selv at
vaske vores tallerkner op engang i mellem.. Og vi faar serveret te paa
bakke.. Dog faar vi lov at saette pigerne haar om morgenen.
Mellem 10 og 15 har vi fri, hvor vi laver en masse. I omraadet er de ikke
lige vant til at se hvide, saa vi bliver kigget en masse paa, men folk er
bare saa soede og smiiiler, naar vi siger hej til dem.

Marts 2010:

 

Ellers er vi ved at finde en vant gang paa boernehjemmet nu hvor vi har
vaeret her lidt over halvdelen af tiden. Vi staar op kl. 7 om morgenen til
lyden af boernene, som allerede er oppe fra kl. 6! Saa rydder vi op paa
vores vearelse og fejer vearelset med en 1 meter lang kost lavet af grene.
Derefter laver vi lidt lektier med boernene, faar serveret the, saetter
pigernes haar, som skal seattes stramt i to fletninger og leger lidt med
boernene, det er stille og roligt om morgenen. Vi faar for det meste forst
vores morgenmad mellem kl. 9 og halv 10, lige omkring den tid de mindste
boern skal i skole. Man skal godt nok lige vaenne sig til at spise saa sent
OG at spise ris til morgenmad! De spiser jo ris hele tiden og spiser det
gladeligt. I loerdags lavede vi pandekager til dem. Det blev meget vellykket
og de spiste det med stor appetit, super hyggeligt, og dejligt for os med en
afveksling til risene.

Sidst vi skrev glemte vi at fortaelle om Holi, som er en hinduistisk
festival, der var der sidste soendag, hvilket betoed, at de smaa boern havde
fri fra skole. Holi er kort sagt en national vandkamp. Det vil altsaa sige,
at der var vandkrig over det hele, altsaa ikke kun indenfor husets fire
vaegge. Det var ogsaa imellem naboeer og kom der nogle gaaende forbi huset,
blev de ogsaa skudt ned. Det endte saaledes med, at vi var HELT
gennembloedte. Udover vandet bruger de ogsaa farve. Saa de smoerer hinanden
ind i farver. Vi startede med at sige, at vi ikke ville have farve, men
maatte overgive os. Det kreavede en ordentlig omgang vaskning baade til krop
og toej. Super sjov dag.


Nu er det onsdag, og vi var i bad mandag. Vi regner med at komme igen i
morgen. Det er lige noget, man skal vaenne sig til. Boernene kommer i bad en
gang om ugen, saa vi synes ikke rigtigt, at vi kan bede om det meget mere
end to gange om ugen, og ellers maa man jo klatvaske. Badet er nogen gange
varmt, andre gange MEGET koldt. Ellers har vi ogsaa laert at vaske toej i
haanden - ogsaa i koldt vand. De har en tjaere-saebe, som er ret god. Man
skal bare skrubbe og skrubbe og vride og vride, saa det goer helt ondt i
haenderne. Boernene kigger ogsaa meget paa os, hvis vi ikke goer det helt
som de plejer.

Kearligst Salad (som er blevet Charlottes kaldenavn) og Ugly Sini pinni (som
er blevet Signes oegenavn, fordi ugly betyder hoej paa nepaliesisk og Lotte
siger sinni pinni)

Efter hjemkomst  fra Nepal:

Om besøget i Sabitris nye hjem i Kahtmandu – oktober 2008:

M.h.t. besøget i huset oplevede jeg det meget varmt. Der var ingen tvivl om deres taknemmelighed for det hus, der var blevet muligt for dem.

Jeg oplevede børnene meget harmoniske og meget hjælpsomme over for hinanden. Jeg bemærkede ikke én eneste gang aggressivitet eller nogen, der græd eller sloges.

Ved vores andet besøg dansede mange af børnene for os. Det var helt fantastisk at opleve den frimodighed, de gjorde det med – og meget opløftende. Jeg var fuld af beundring for, hvad Sabitri med familie havde gjort og gør for disse børn.

Karen-Margrethe

Du vil gerne vide hvad jeg synes om mødet med Sabitri  og børnene. Det var en fantastisk Oplevelse, som det varer længe inden man kommer helt over.

Det var dejligt at se hvor godt børnene har det, og hvor glade de var. De børn er heldige at ha´ en mor som Sabitri. Jeg kan kun sige godt om projektet, og er meget imponeret.

                                                                                   Mange hilsner fra Grethe

Vores oplevelser i Sabitris hus var at alle børnene virkede trygge og glade og de var meget tillidsfulde overfor os.

 Vi havde en god oplevelse. 

Mange hilsener Bodil og Kristian.

Mit umiddelbare indtryk af familien.

Jeg oplevede Sabitri som et meget varmt menneske. Hun er meget hjertelig og åben.

Vi kom 18 gæster. Familien selv består af 18 børn plus et antal voksne, der hjælper til med at lave mad. Vi var der i ca. 5 timer.

Sabitri havde det store overblik. Hun var opmærksom og nærværende. Alle voksne og de store børn arbejdede med at lave mad og servere for os gæster. Børnene dansede for os. De var i fine kostumer og sminkede. Det havde øvet sig meget, og det var perfekt og meget gribende.

Det, der kendetegnede hjemmet, var glæde, hjælpsomhed og at tage hensyn, og alligevel var der plads til det enkeltes personlige udfoldelse.

Anne Marie

Men også tillykke og tak til især Børge med, at dit målbevidste arbejde i så mange år har givet så gode og overbevisende resultater. Det var værdifuldt at se alle de glade børn og voksne som i dag har det godt, og som har de bedste udsigter for deres fremtid i kraft af familie- og sociale forhold og skolegang. Sjældent ser man ulandsbistand, som i den grad viser troværdige og opmuntrende resultater.

Helga og Bendiks Skov Petersen

Om mødet med Sabitri:

Det var en stor oplevelse at møde Sabitri og hendes mange børn og medarbejdere og opleve den glæde og varme, som prægede dem alle. Fornemt at det er lykkedes med så få midler at skabe et godt og kærligt hjem for børn, det ellers ville være gået ilde. Måtte det lykkes at fortsætte på samme måde - og alle glæder sig til at se huset fint og færdigt.

                                                  Inger Nørholm

                                                  Skødstrup  

Det var ganske enkelt den største oplevelse på hele turen.

Det var en overraskelse at blive modtaget allerede, da vi kom til vort hotel. Dagen efter fik en ligeså velment velkomst fra Sibitri, hendes datter og alle de glade børn, der spændte og forventningsfulde tog imod os.

Dagen igennem kunne vi på tæt hold følge hele ”familien” og især børnene, der virkede harmoniske og havde det godt med hinanden. De hjalp hinanden og var med i fællesskabet. Vi oplevede i høj grad fællesskabets værdier på Sabitris børnehjem. Sabitri har nogle ganske særlige evner til at være ”mor” for sine 19 børn.

Særligt vil vi påskønne, at Børges initiativ er lykkedes så fantastisk godt. Det er ganske enkelt imponerende!

Kærlig hilsen

Inga og Tonni

                                                                               til top